ÅRETS LØBER: Siden 1992 har Fløng Kondi hvert år i januar måned kåret Årets Løber, som bliver udvalgt af sidste og forrige års ‘Årets Løber’. Prisen bliver uddelt ved klubbens julefrokost, og i år var ingen undtagelse. Årets løber blev Lars Jespersen!, der har været medlem af klubben siden 2013. Lars er en af klubbens trofaste medlemmer, der sjældent springer en træning over. Han bidrager til bestyrelsesarbejdet og med at arrangere løb. Selv har han løbet en masse maraton, halvmaraton og andre løb.
ÅRETS TRÆNER: Årets Træner i Fløng Kondi blev kåret for sjette gang efter indstilling fra klubbens medlemmer og denne gang tilfaldt hæderen Mette Baagøe! Hun er smilende, venlig og imødekommende. Hun er super god til at styre intervaltræningen og også altid fleksibel med at hjælpe de andre i trænerteamet, hvis der er behov. Derudover har hun alle relevante trænerkurser og en stor viden om træning.